Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Forældreinddragelse er et nøglepunkt for Børnehaven Mosegården som selvejende institution, og vi kan ifølge seneste forældretilfredshedsundersøgelse se, at langt overvejende af vores forældre er meget tilfredse eller tilfredse, når de bedømmer vores samlede indsats.

Personalet påtager sig ansvaret for et godt forældresamarbejde og oplever, at forældrene deltager i samarbejdet i en åben, respektfuld og ærlig dialog.

Forældrenes opbakning er stor og deres input, ideer og viden om deres eget barn og om Mosegårdens pædagogiske praksis er en uvurderlig ressource.

I  praksis har vi særligt fokus på

  • Samarbejde med forældrene i hverdagen – om det enkelte barn. Det er vigtigt at forældrene føler sig trygge ved at aflevere deres barn i Mosegården og føler sig godt orienteret om deres barns trivsel og udvikling.
  • Forældrenes betydning og indflydelse i hverdagen og i bestyrelsesarbejdet.
  • Et velfungerende samarbejde, hvor forældrene oplever, at der er nærvær, faglighed og engagement i personalegruppen.
  • Korte beslutningsveje, forældreengagement og reel indflydelse gennem arbejdet i en bestyrelse, hvis medlemmer for flertallets vedkommende har deres daglige gang i børnehaven.